TILBAGE TIL TRYGHEDEN

Hvem er vi

TILBAGE TIL TRYGHEDEN er et website for børn med angst. Her kan du lære meget mere om, hvad det vil sige at have angst, og hvad du kan gøre for at slippe af med angsten. Lige meget hvordan du har det, skal du vide, at angst er en helt naturlig følelse. Og du har rigtig mange muligheder for at gøre noget ved angsten, så den ikke får lov at genere dig for meget.

 

Til dig der har angst

Hvis du har angst, kan det føles som om, du er den eneste i verden, der har det sådan. Men faktisk har hvert tiende barn i Danmark angst. Nogle kan ikke lide at sove alene, andre er bange for at flyve eller bange for hunde. For nogle er angsten så slem, at det er svært at gå i skole eller lege med vennerne. For andre dukker den op en gang imellem og giver bekymring.

Gå på opdagelse

Her på siden har vi samlet en række gode råd til at bekæmpe bekymring og angst. Kig i toppen af sitet. Her kan du klikke dig videre og lære mere om, hvad angst er, og hvordan du kan slippe af med den. Du kan også se videoer om angst, hvor andre børn fortæller deres historier, og du kan finde øvelser, som kan hjælpe dig til at få det bedre.

Vil du støtte foreningen?

Alle former for bidrag modtages med stor taknemmelighed! Ønsker du at støtte foreningen med et beløb, kan det overføres til:

Spar Nord - Reg. 9309    Kontonr. 4585110308

 

 

Meld dig ind i foreningen

Vi ønsker at hjælpe så mange familier som muligt. Derfor er det gratis at være medlem af Foreningen for børn med angst.

Tilmeld dig her

Hør mere om Foreningen for børn med angst i videoen.